Du er her

Familievejledning

Vi skræddersyr efter behov indsatser til hele familien af eksempelvis familievejledning, kontaktperson til unge, støtteperson til forældre med anbragte børn udenfor hjemmet (SEL § 54) eller kontaktperson til familier, og vi er desuden en vigtig samarbejdspartner omkring udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse (SEL § 50).

I Team Olivia tror vi på, at alle er særegne og at menneskers behov ikke kan sættes på formel. Derfor er alle vores indsatser i team:olivia skræddersyet i forhold til barnet/den unge og familiens livssituation.

Vi tror på, at forandring hos barnet og den unge skabes gennem inddragelse af familie og netværk og at det er i samarbejdet der opstår nye handlemønstre og åbnes nye veje.

Vi sætter fokus på samspillet i familien, for erfaring viser, at det er her barnets/den unges trivsel og positive udvikling øges.

For os er nærvær, troværdighed og anerkendelse essentiel og det er her vores arbejde starter og den gode relation opbygges.

Målgruppen for indsatserne er udsatte familier og børn/unge, med udfordringer som eksempelvis psykisk sårbarhed, forbrug af rusmidler og alkohol, sociale udfordringer, adfærdsmæssige udfordringer, skrøbelige forældrekompetencer, kriminalitet, unge familier eller lignende.

Fagligt sammensætter vi oftest indsatserne af forskellige tiltag som eksempelvis en særlig indsats omkring pårørendegrupper, vredes- og konflikthåndtering, mestring af angst og særlige fokusområder omkring familiedynamikker.

Dokumentation og samarbejde
Som sagsbehandler modtager du på månedlig basis – eller oftere hvis det ønskes – en status på aktuelle temaer, fremskridt og udfordringer i forhold til de mål vi har sat for samarbejde med familien og barnet eller den unge. Alle kontakter og udviklinger noteres i internt journalsystem og det er kontaktpersonens ansvar, i samarbejde med sagsbehandler og familie, løbende at evaluere de opsatte progressionsmål for det fremadrettede samarbejde.

Ved forløbets afslutning udarbejder vi sammen med familien og barnet eller den unge en skriftlig handleplan, som beskriver den proces, familien og barnet eller den unge har gennemgået, hvilket mål, der er opnået samt eventuelt hvilke nye tilbud, de fremadrettet vil kunne profitere af.

Kontakt os! Så kan vi sammen finde frem til hvad der giver mening for dig

Klik her og se flere af vores indsatser på børne- og familieområdet!