Du er her

Gratis faglige seminarer

Vi afholder løbende gratis faglige seminarer for dig, der til daglig arbejder med børn, unge, familier og voksne - hvad enten du arbejder i kommunen, regionen eller det private.

Se aktuelle seminarer nedenfor!

De unge må gerne være vrede – en udvidelse af normalitetsbegrebet
- Kom til gratis fagligt seminar hos Team Olivia, hvor du som deltager vil høre oplæg og selv deltage i aktiviteter, som led i at give dig en praksisnær læring med hjem

Team Olivia – Kompetence & Udvikling inviterer til gratis fagligt seminar, hvor vi denne gang vil arbejde med vrede. Seminaret faciliteres af psykolog Tobias Hasselby Nielsen fra Team Olivia.

Når vrede unge beskriver oplevelser af ’at klappen gik ned’, ’jeg så rødt’, ’at miste kontrollen’, bliver det meget afgørende for den unges forståelse af sig selv, hvordan vi som professionelle møder dem i sådanne oplevelser. Vi kan måske få lyst til at udfordre den unge til at tage ansvar, og møde den unge med opfordringer til, med det samme, at stoppe vreden. I et neurobiologisk perspektiv, vil de vrede unges beskrivelser oftest give bedre mening, når vi også får en forståelse af de unges omsorgserfaringer og deres betydning for hjernens udvikling og håndtering af faretruende situationer.

Det får du bl.a. med hjem:

  • Indsigt i behovet for en udvidelse af normalitetsbegrebet ift. forståelsen af vrede
  • Teoretiske perspektiver på forståelser af vrede (bl.a. almen udviklingspsykologi, kognitiv teori, neurobiologi og –psykologi)
  • Konkrete redskaber du kan bruge i dit samarbejde med den unge
  • Psykoedukative elementer der kan hjælpe de unge til at forstå deres vrede, acceptere den som en grundfølelse og arbejde med vredens uhensigtsmæssige udtryksformer.

Når vi holder seminarer i Team Olivia – Kompetence & Udvikling har vi fokus på at skabe lærerige og interagerende oplæg, hvor du som deltager bidrager med aktiv lytning og aktiv deltagelse i processen. Det vil finde sted i form af oplæg, dialoger og fælles aktiviteter.

Hvor og hvornår:
Hvor: Team Olivia, Hørkær 20, 2. sal 2730 Herlev
Hvornår: d. 10. september kl. 13-16

Seminaret er gratis men kræver din tilmelding. Din tilmelding er først gældende, når du modtager en bekræftelse fra Team Olivia.

Arrangementet henvender sig til dig, der arbejder med unge i alderen ca. 11-30 år i kommuner, regioner og i det private.

Tilmeld dig her!

Vi starter løbende individuelle forløb og gruppeforløb i vredeshåndtering til unge og voksne. Læs mere her!