Du er her

Hvordan arbejder vi?

Team Olivia - kompetence & udvikling har vi fokus på at gøre det vi er gode til: 
 
Vi samarbejder med mennesker om at skabe meningsfulde forandringer i deres tilværelse

Vi arbejder ud fra en forståelse af at vi mennesker rummer et stort potentiale, som til tider kan være uopdaget, overset, hæmmet af livsomstændigheder e.l. Som mennesker lever og udvikler vi os hele tiden i samspil med andre, i sociale relationer og i forhold til de krav og rammer andre mennesker og samfundet stiller til os. Mennesker, der udfordres og som samtidig oplever at blive mødt med tillid og tro på potentialer, skaber konstruktiv udvikling og forandring og forstærker deres relationer og muligheder i fremtiden.

Vi arbejder i strukturerede forløb med at understøtte den enkeltes udviklingspotentiale.

Vi arbejder autentisk og vedholdende med at øge den enkeltes muligheder i egen tilværelse, hvad enten det handler om uddannelse, job, personlige barriere eller andre af livets facetter.

Vi forstærker respektfuldt de kompetencer og potentialer den enkelte indeholder.

Vores kerneværdier

Vedholdenhed:

  • Vi tror altid på at der er undtagelser eller uopdagede potentialer at arbejde med
  • Vi arbejder altid for, at gå den vej der giver mening for den enkelte

Autenticitet

  • Vi er oprigtigt interesserede i de mennesker vi arbejder sammen med
  • Vi tror på at det giver mening, at bruge os selv i vores arbejde

Respekt

  • Vi byder alle historier, baggrunde og erfaringer velkomne med respekt og nysgerrighed
  • Vi tror på ligeværdige relationer

Forandring

  • Vi arbejder for at skabe meningsfulde forandringer
  • Vi tror på at alle kan skabe forandringer i deres liv – vi kan være med til at facilitere dem