Du er her

2019-09-02

Alle ønsker en meningsfuld tilværelse

Udsatte danskeres største ønske er et arbejde - eller bare et sted at gå hen, hvor der er brug for en, så man har en meningsfuld tilværelse. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE.

Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, VIVE, har i undersøgelsen "Bag om fællesskabsmålingen" foretaget 78 dybdegående interviews med danskere, som befinder sig på kanten eller helt uden for fællesskabet. 

Undersøgelsen viser, at langt de fleste deltagere først og fremmest drømmer om en meningsfyldt hverdag. De fleste af dem står uden for arbejdsmarkedet, og deres ønsker kredser om at få et arbejde eller i hvert fald blive del af et fællesskab, hvor de har en funktion og oplever, at de bidrager med noget. 

Mange af deltagerne er relativt isolerede i hverdagen – de fleste har skrøbelige netværk, og selv dem, der har familie og venner, har ofte en grundlæggende oplevelse af at stå alene med deres problemer.

I TOKU ved vi af erfaring at det, at have svære erfaringer med systemer, med arbejdsmarkedet, med relationer og kontakter til myndigheder spiller en væsentlig rolle i forhold til de valg, man træffer i tilværelsen. Hvis man, af forskellige årsager, har en problematisk adfærd og vanskelig kommunikation, kan det resultere i manglende fremmøde, ringe resultater af indsatser, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet samt udfordringer i forhold til sociale relationer, såvel formelt som privat.

I TOKU støttes den enkelte borger gennem individuelle tiltag og etablering af aktiviteter, der leder mod virksomhedspraktik, løntilskud, ordinære jobs og uddannelse. Indsatsen er i praksis individuel og helhedsorienteret. Her er vi, sammen med den enkelte borger, bl.a. undersøgende på hvilke vanskeligheder borgeren selv beskriver og oplever som de væsentligste forhindringer, samtidig med at støtte den enkelte i at fokusere på et realistisk syn på de fremtidige muligheder for udvikling og forandring. 
Indsatsen bærer præg af, erfaringer med målgruppen der taler for, at indsatsen løbende har fokus på at støtte den enkelte ift. håndtering af sociale problemer, støtte til psykiatrisk behandling, udredning, motivation til håndtering af misbrugsproblematikker, angst- og vredeshåndtering og generelt fokus på motivation, relationer, kommunikation m.v. Alt sammen en essentiel del af en helhedsorienteret indsats og vejen til en mere stabil kontakt til arbejdsmarkedet.

Se hvad vi tilbyder i TOKU: https://www.toku.dk/da/tilbud-til-kommuner

Se den fulde rapport her

Flere nyheder

Mød Louise, vores nye socialrådgiverpraktikant.
2019-10-08

Mød Louise, vores nye socialrådgiverpraktikant.

Jeg hedder Louise og er 25 år. Jeg læser til Socialrådgiver og er på mit 4. semester. Grunden til jeg valgte, at søge min praktikplads hos TOKU var på baggrund af deres værdier. TOKU arbejder nemlig ud fra en forståelse af at alle mennesker rummer et stort potentiale, men i nogle tilfælde er det ikke opdaget eller hæmmet pga. forskellige livsomstændigheder.